Drægtighed ved hund

Hvad er løbetid?

Løbetid er en populærbetegnelse for brunsten hos hunde. Brunsten varer fra 7 dage og helt op til 3 uger!
Ordet løbetid er sandsynligvis opstået fordi nogle hunhunde kunne finde på at "løbe" hjemmefra for at lade sig parre.
Brunsten er ledsaget af blødning fra skeden og det er ofte her man som hundeejer ligger mærke til at hunden er løbsk. I starten er flådet meget blodigt senere mere stråfarvet.

Det er typisk når det skifter farve, at tæven er mest løbsk. Hanhunde vil virke interesseret i hunhunden og parring kan finde sted.
Hunde har løbetid to gange om året, nogle racer helt op til tre gange på et år. Der er også nogle racer, bl.a. racen Basenjii der kun har løbetid 1 gang årligt.

Hvornår i løbetiden er det bedst for min hund at blive parret?

Dyrlægen kan fastlægge det optimale parringstidspunkt for netop din tæve ved at udtage prøver fra skeden, samt måle på blodet hvornår parringstidspunktet er optimalt.

Hvor længe er en hund drægtig?

Hunde er drægtige i 9 uger (63 dage), men kan variere så langt som fra 56 dage til 72 dage.
Drægtige tæver bør være fuldt vaccinerede og behandlet mod orm.

Skal min hund fodres anderledes, mens den er drægtig?

Ja, drægtige tæver bør fodres med et hvalpefoder af høj kvalitet. Vi anbefaler hvalpefoder fra Vetpro.

Tæven bør fodres med dette foder i hele drægtigheds- og dieperioden

Hvordan forløber en hundefødsel?

En hundefødsel er en spændende og fascinerende oplevelse at overvære. Det vigtigste for hunden er dog rolige omgivelser. Man skal være opmærksom på hvordan tæven er, nogle er mest trygge hvis ejeren sidder ved siden af hele tiden, mens andre helst vil være alene.  

Forløbet kan skitseres således:

Hundens temperatur daler drastisk 24 timer før en forestående fødsel. Dette skyldes et pludseligt fald i drægtighedshormonet progesteron. Temperaturen falder til ca. 36-37 grader, mod hundens normale temperatur på 38-39 grader.
Når fødslen nærmer sig yderligere vil hunden begynde at "bygge" rede, virke urolig m.v. En fosterblære kan muligvis ses gennem skedeåbningen og kan briste. Man siger at "vandet går". Når "vandet går" må der ikke gå mere end 3 timer før den første hvalp er født. Herefter må intervallet mellem hvalpene ikke overstige 1-2 timer.

Efter fødsel af en eller flere hvalpe "fødes" moderkagen. Nogle hunde spiser moderkagen, hvilket er en naturlig ting.
De nyfødte hvalpe befries for eventuelle fosterhinder og lægges til tævens dievorter
Har hunden kraftige veer i 20 - 30 minutter eller svage uregelmæssige veer i 2 - 4 timer uden at der fødes noget, skal I øjeblikkelig søge dyrlægehjælp.


Langt de fleste hundefødsler forløber helt normalt, skulle uheldet være ude, er det vigtigt at du kontakter dyrlægen, så snart du føler at der er noget galt. I nogle tilfælde kan fødslen sættes i gang igen med en ve-stimulerende sprøjte og andre gange ender det med kejsersnit.

Husk, du kan få fat på en dyrlæge døgnets 24 timer, da vi har vagtsamarbejde!

Min hund er blevet uheldigt parret, hvad gør jeg?

Det er ikke alle parringer der er planlagte, skulle uheldet være ude så kontakt din dyrlæge.
Ikke alle parringer resulterer i drægtighed, tit har hunden bare været væk i sin løbetid og er måske blevet parret, andre gange har folk set parringen.


Her på Silkeborg Dyrehospital venter vi til 28 dage efter parringen, og foretager en ultralydskanning for eventuel drægtighed. I langt de fleste tilfælde viser det sig at hunden overhovedet ikke er drægtig.

Skulle hunden være drægtig er det ikke for sent at afbryde drægtigheden. Vi bruger et sikkert stof der hedder Alizin. Sprøjten skal gives  to gange med 24 timers interval. Denne form for abort er helt uden bivirkninger for dyret. Hunden vil i fremtiden kunne blive med hvalpe igen.

 

 

HUSK - der er ikke en fødsel der er ens..

Del denne historie
Abonner på forebyggende pleje og sundhed Don't worry - Be happy with AniPlan®

Sammen tager vi ansvar for dit kæledyrs sundhed. Vi tilbyder en plan, så dit kæledyr bl.a. sikres regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek.

Med en AniPlan får du mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat