Smitsomme sygdomme hos kaniner

Type 2

RHD2 (også omtalt som VHD2) er en virussygdom, der er meget smitsom. Den smitter både ved kontakt mellem kaniner, men desværre også indirekte ved kontakt med ting/tøj der har været i kontakt med smittede dyr., samt med myg og fluer.

Kaninen kan dø uden ejer har set symptomer på sygdom. Den kan få blødninger i organerne, feber, appetitløshed, hævelser omkring øjnene, blødning i øjnene, lammelser og kramper. Dødeligheden er på omkring 90%.

Der findes ingen behandling mod sygdommen.

Sygdommen kan forebygges med halvårlig vaccination.

Type 1

RHD (Rabbit Haemorrhagic Disease, også kaldet VHD) er en virussygdom, der er meget smitsom. Den smitter både ved kontakt mellem kaniner, men desværre også indirekte ved kontakt med ting/tøj der har været i kontakt med smittede dyr., samt med myg og fluer.

Kaninen dør fordi der danner sig blodkoagler i organerne. Symptomerne kan variere meget. Virus kan give feber og koma og føre til død på bare 12-36 timer. Ved de lettere angrebne kaniner, der udvikler sygdommen langsommere, ses fx. appetitløshed, hævelser omkring øjnene, lammelser, blødning i øjnene og kramper. 90% af de smittede kaniner dør.

Der findes ingen behandling mod sygdommen.

Sygdommen kan forebygges med en årlig vaccination.

Myxomatose (kaninpest) er en virus-sygdom, der smitter fra kanin til kanin, eller med myg og lopper.

Sygdommen giver hævelser i hovedet og ved kønsdelene, øjenbetændelse, appetitløshed, feber og uoplagthed. Senere kommer de sekundære infektioner med dødelig udgang. Døden indtræder typisk i løbet af 2 uger.

Der findes ingen behandling mod sygdommen.

Sygdommen kan forebygges med en årlig vaccination.

Er min kanin i risikogruppen?

Alle tarmkaniner, og de vilde kaniner, kan rammes af både myxomatose og RHD.

Hvordan kan sygdommene forebygges?

Der findes flere metoder:

  • Insektkontrol (især mht. myxomatose)
  • Varsomhed ved større samlinger af kaniner, fx- konkurrencer og udstilleringer
  • Undgå at brug andre kaniners udstyr. Fx skåle, seler, børster mm.
  • Vaccination

Myxomatose kan spredes vis blodsugende insekter som lopper og myg, så det er en god ide at forsøge at undgå disse. Der kan anvendes myggenet og egnede insektbekæmpelsesmidler. Sørg endvidere for at kaninens støelse er tørt, så den ikke tiltrækker myg.

Vær varsom med at sammenblande kaniner ved fx konkurrencer og udstillinger, og undlad altid at bruge andre kaniners udstyr.

For at være sikker på din kanin undgår disse sygdomme, anbefaler vi vaccination.

Abonner på forebyggende pleje og sundhed Don't worry - Be happy with AniPlan®

Sammen tager vi ansvar for dit kæledyrs sundhed. Vi tilbyder en plan, så dit kæledyr bl.a. sikres regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek.

Med en AniPlan får du mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat