Joanna Dolriis

Dyrlæge 2014
Email: jd@silkedyr.dk

Foto på vej :-)  

 

Siden jeg blev færdig som dyrlæge i slutningen af 2014, har jeg haft vikariater i både Sverige og midtjylland i blandet praksis og har fået prøvet kræfter med lidt af hvert. Efter en smuttur til Sydafrika på hestehospital, blev jeg bekræftet i at det var hos hunde og katte mit hjerte lå. Jeg startede derfor i en fast stilling i Kolding, hvor jeg arbejdede et lille års tid.

Min kæreste og jeg købte gård ved Viborg tæt på svigerfamilien sommeren 2018, og det var derfor med stor glæde at jeg kunne tiltræde i en fast stilling her på Silkeborg Dyrehospital i oktober 2018.

Som dyrlæge går jeg meget op i at både dyr og ejere skal føle sig trygge under besøget, og at alle bekymringer bliver hørt og taget hånd om. Fagligt interesserer jeg mig meget for tænder og kirurgi, hvilket jeg har arbejdet en del med i mine ansættelser. Jeg er mest at finde i konsultationen, men bruger efterhånden også en del tid på tandpatienterne sammen med Alfred.

Hjemme på gården bruger jeg fritiden på vores (mange) islandske heste, vores tre katte, Elliot, Afrikat og Elinor, samt diverse byggeprojekter og hobbysnedkeri. Derudover er jeg aktivt bestyrelsesmedlem i Viborg Floorballklub og træner 1-2 gange om ugen. Desuden elsker min kæreste og jeg at rejse, når tiden og privatfinanserne tillader det.

 

 

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®