Tag din hvalp med på besøg i klinikken


Book et gratis hvalpebesøg

Silkeborg Dyrehospital tilbyder nu, at man kan komme på besøg hos os med sin hvalp, uden at der skal gøres noget med den i form af undersøgelse, vaccination eller anden form for behandling.

Det gør vi i erkendelse af, at der er mange ting en hundehvalp skal vænne sig til, i den første tid i sit nye hjem.

Meget af det kan virke skræmmende for den og skabe livslange traumer for hunden. Vi oplever desværre, at dyrlægebesøg kan være en af de oplevelser, der kan være traumatisk for hunden.

Derfor synes vi det er en rigtig god ide, at hvalpen får mulighed for at besøge os for at møde stedet og vores personale, uden at vi gør ting, der kan virke skræmmende på hvalpen.

Så bestil tid til et gratis og uforpligtende besøg hos os, hvor en af vore sygeplejersker, eller sygeplejerskeelever prøver at ”lege” at hvalpen er til dyrlæge, uden at der sker andet, end at den håndteres på undersøgelsesbordet, får et par godbidder, bliver vejet og forhåbentlig bliver en god oplevelse rigere.

Det bedste tidspunkt for et sådant besøg, vil være i tidsrummet fra 8-12 ugers alderen. Ofte kommer det første ”rigtige” dyrlægebesøg nemlig senest når hvalpen er ca. 12 uger, eller ca. 4 uger efter den første basisvaccination, hvis hvalpen har fået en sådan.

Ved hvalpebesøget får hvalpen en pose hvalpefoder og hvalpemappe med hjem.

 

 



Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®