Røntgen på Silkeborg Dyrehospital


Røntgenundersøgelser af kæledyr

Vi tager mange røntgenbilleder her på Silkeborg Dyrehospital, både screeningsundersøgelser og i forbindelse med sygdomme.
Vi anvender digitalt røntgenudstyr.

Screeningsundersøgelse er oftest standard røntgenoptagelser for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD).

Røntgenundersøgelser kan udføres på alle dele af dyrets krop og benyttes ofte i kombination med andre undersøgelser til at afkræfte eller bekræfte en diagnose.

Hvis der er behov for at undersøge hulrum eller væskefyldte strukturer, er der mulighed for at anvende kontrastmidler - for eksempel bariumkontrast til undersøgelse af spiserør, mavesæk og tarme. Man kan også indsprøjte kontraststof i blæren.

Hvad er røntgenstråler?

Røntgenstråler er nært beslægtede med både radio- og lysbølger og er usynlige elektromagnetiske stråler med kort bølgelængde.

Røntgenstrålerne sendes fra et røntgenrør gennem patienten til en fotografisk film bag patienten. Når røntgenstrålerne rammer den fotografiske film, vil den farves sort afhængigt af hvor meget af strålingen, der er blevet absorberet af kropsvæv.

På Silkeborg Dyrehospital er film dog erstattet af en røntgenfølsom detektorplade, som videregiver digitale signaler, der ved en computer omsættes til billeder af den undersøgte kropsdel.

Bløde kropsdele så som fedt, muskler, hud og blod er det mest 'gennemsigtige' væv og vil således ikke absorbere ret megen stråling. De fremtræder derfor som mørkegrå skygger. Derimod vil det hårde tætte knoglevæv absorbere megen stråling og efterlade en hvid skygge på det færdige billede.

Er det farligt for mit kæledyr at blive røntgenfotograferet?

Nej, røntgenstråler har ingen betydning for dit dyrs sundhed. Røntgenundersøgelser på Silkeborg Dyrehospital er en sikker og tryg form for undersøgelse.

I de fleste tilfælde skal dyret bedøves. Dette gøres før at dæmpe eventuel angst hos dyret, samt for at dyret skal ligge stille. Har dyret ondt, eksempelvis et brækket ben, er det ligeledes bedst at dyret ikke mærker noget.

Hvor hurtigt for jeg svar på undersøgelsen?

I langt de fleste tilfælde stiller dyrlægen diagnosen på stedet og du får svar samme dag. I specielle tilfælde sendes billederne videre til en specialist der vurderer billederne i samråd med din egen dyrlæge. Derefter lægges der en behandlingsplan.

Screeningsundersøgelser sendes altid ind til vurdering.

 



Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®