Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Sådan foregår en udredning for hjertesygdom


Sådan foregår en udredning for hjertesygdom

Sådan foregår en udredning for hjertesygdom

En udredning for hjertesygdom vil som udgangspunkt inkludere EKG undersøgelse, hjertescanning, blodtryksmåling og røntgenbilleder af lungerne. Undersøgelsen vil typisk foregå på følgende måde:

  1. Ved ankomst til hospitalet tager vi en snak om bl.a. din hund/kats symptomer, sygdomshistorik og hvilken medicin den behandles med. I må meget gerne medbringe den medicin I giver derhjemme til undersøgelsen. Det er meget vigtigt for os at vide, hvilke observationer I har gjort jer hjemme. Det vil være en fordel, hvis I kan få jeres egen dyrlæge til at sende os journalen, så vi ved, hvad der er lavet af diagnostik forud for, at I kommer til udredning for hjertesygdom. Mens vi snakker, får katten/hunden en mulighed for at slappe af og vænne sig til omgivelserne.
  2. Der foretages en klinisk undersøgelse med fokus på hjerte og lunger inkluderende: tjek af slimhinder, vurdering af puls, auskultation af hjerte og lunger.
  3. Patienten bliver lagt på vores scannerbord, på en blød pude. Undersøgelsen foregår mens han/hun ligger på siden. Her klippes om nødvendigt lidt pels af, i de områder hvor der skal scannes.
  4. Der laves et EKG af patienten, hvor bl.a. hjerterytmen og hjertestørrelsen kan vurderes. Dette foregår ved, at der enten med klisterpads under trædepuderne eller med små klemmer i huden skabes kontakt til vores elektroniske EKG. EKG undersøgelsen tager mellem 1 og 5 min.
  5. Nu foretages en grundig hjertescanning (ekkokardiografi) af kattens/hundens hjerte. Alle hjertekamre og klapper vurderes mht. størrelse og funktion. Vi optager og gemmer små loops af hjertet undervejs, så hunden/katten hurtigt kan komme på gulvet igen. Selve opmålingerne foretages derfor først når hunden/katten er kommet af bordet. På den måde skal patienten ligge på bordet kortest mulig tid.
  6. Ofte vil vi dog inden katten/hunden kommer af bordet måle et blodtryk. Det sker ved, at en lille cuff sættes på dyrets hale. Når dyret er roligt på bordet måles blodtrykket.
  7. Hvis der er indikation for det, kan det evt. være nødvendigt at tage røntgenbilleder af brysthulen. Dette vil ofte være for at vurdere lungerne.
  8. Efter opmålinger og vurdering af data fra hjertescanningen, EKG, blodtryk og røntgenundersøgelsen stilles en diagnose, der lægges en behandlingsplan og I får en skriftlig instruktion med hjem.
  9. Det kan være nødvendigt, at vi skal snakke sammen i tlf. eller på mail i dagene/ugerne efter konsultationen, i.f.t. en status på jeres hund/kat. Derudover skal vi evt. foretage en kontrolscanning, som vi booker tid til inden I kører hjem.

 

Vi arbejder ud fra princippet om minimal stress for dyret under undersøgelsen.

De fleste tolerer derfor undersøgelsen rigtig flot! I er derfor med under hele undersøgelsen (med undtagelse af situationer hvor der skal tages røntgenbilleder). Undersøgelsen vil tage 1-1 ½ time.

 

Det vil være at foretrække, hvis I har mulighed for at komme 2 personer til undersøgelsen.

Årsagen til dette er, at vi skal bruge 2 personer til at holde dyret liggende på bordet under hjertescanningen. Det er meget mere trygt for dyret, hvis personerne der holder det, er personer den kender.

Jeres hund/kat skal helst ikke have spist 2-3 timer før undersøgelsen, da dette kan vanskeliggøre hjertescanningen.



Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®