Er din kat bange for nytårsfyrværkeri?

Pas på din kat til nytår

Katte bryder sig ofte ikke om lydene fra nytårsfyrværkeriet. Typisk er kattes reaktion noget mere afdæmpet end hundenes og de foretrækker at gemme sig indtil balladen er overstået. Derfor lægger mange ejere heller ikke mærke til om deres kat har haft en ubehagelig nytårsaften.

For at hjælpe din kat kan du gøre mange forskellige ting, blandt andet:

  • Sætte en Feliway diffusor op.
    • Feliway er, ligesom hundenes Adaptil, et feromon som har en tryghedsskabende effekt og kan bruges i stressede situationer som fx nytår, kørsel eller dyrlægebesøg.
  • Give din kat Kalm kosttilskud
    • Kalm er fodertilskud som indeholder bl.a. L-tryptofan og L-theanin, som kan have en beroligende og afslappende effekt på hunde og katte. Det kan anvendes til at gøre uvante situationer mindre stressende og derfor med fordel nytårsaften og ugerne op til.
    • Kalm findes også i et specialfoder som kan bruges til små hunde og katte, hvis de er svære at give fodertilskuddet.
    • Mange har fordel af at kombinere Kalm og Feliway.

Derudover anbefaler vi du sørger for følgende:

  • Giv katten et trygt gemmested indenfor – gerne en hule oppe i højden, evt med yndlingsgodbidder og legetøj sprøjter med fx catnip eller baldrian
  • Sørg for fred og ro i hjemmet – ingen bordbomber eller andet nytårslarm indendørs
  • Hold din kat indenfor nytårsaften – på den måde kan du bedre kontrollere hvad din kat bliver udsat for
    • Husk at lukke kattelem og vinduer, katte stikker af som panikreaktion
    • Husk at opsætte en kattebakke indenfor

- Katte som er ude nytårsaften søger ofte tilflugt i skure og lign. så tjek disse når nytårsaften er overstået.

Kontakt os gerne omkring nytåret, så vi kan finde den bedste løsning til din kat.

Gode råd til et kattevenligt nytår

Før nytårsaften:

Kontakt dyrlægen i god tid hvis katten bliver meget bange ved affyring af fyrværkeri
Vurder om din kat vil have gavn af at komme i kattepension til nytår – finder du en der ligger langt ude på landet, kan du skåne katten for fyrværkeriet

På selve dagen:

  • Sørg for at aktivere din kat grundigt tidligt på dagen.
    • Det vil hjælpe den til af slappe af senere på aftenen.
  • Sørg for at lukke kattelemmen gerne tidligt på dagen, så katten ikke løber ud.
  • Straf eller ynk ikke din kat, hvis den viser utryghed ved fyrværkeri. Forsøg i stedet at aflede kattens opmærksomhed med noget den holder af: leg, mad, kontakt m.m.
  • Hvis katten er utryg og gemmer sig, fx under sofaen, så lad den være dér. Forsøg ikke at trække den frem fra dens gemmested.
  • Træk gardinerne for så katten ikke ser de kraftige lysglimt
    • din kat kan forbinde lysglimtene med den ubehagelige lyd, og det kan gøre den mere utryg.
  • Tænd for musikken. Hvis du lader musikken spille i et tilpas højt leje, kan det dække over fyrværkerilydene.
  • Forsøg ALDRIG at vise katten, "at fyrværkeri ikke er farligt", ved at tage den hen til fyrværkeriet.
    • Din kat forstår det ikke, og oplevelsen kan forrette mere skade end gavn
       
  1. januar

    Vær opmærksom på, at der fortsat affyres raketter m.m. flere steder
  • HUSK at holde kattelemmen lukket
  • Pas på glasskår – der kan skære kattens poter!
  • Pas på raketaffald, det kan give opkast og mavepine, hvis de bliver indtaget 
Del denne historie
Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®