Massage til hund
Massage er en gammel og meget effektiv behandlingsform som gavner organismen på mange områder.
Der er tale om en manuel behandling, hvor man benytter forskellige massagegreb, alt efter om det er muskler, sener, hud eller bindevæv der masseres.
Massagen anvendes som en vigtig del af genoptræning, men kan ligeledes bruges til arbejdende hunde, sportshunde, ældre som unge hunde.
Hvordan forgår massagen?
Massagen forgår i rolige omgivelser, og tages i hundens eget tempo. Er din hund ikke glad for dyrlægebordet, kan massagen sagtens udføres på gulvet.
Er man som ejer utryg, kan hunden mærke det og det kan derfor nogle gange være en fordel at vente ude.
Husk at hunde er individer, og at det er forskelligt hvor lang tid det tager din hund at acceptere massagen.
Der afsættes ca. 45 minutter af til en massage.