Fordøjelsen hos kaniner og marsvin

Både kaniner og marsvin minder på sin vis meget om heste, da der er store ligheder i særligt tænder og mave-tarmsystem, som er velegnet til at fordøje planter som græs og hø. Både kaniner og marsvin har ligesom hesten effektive kindtænder samt en meget udviklet blindtarm, hvilket hjælper dem med at omsætte fibre i foderet til energi. Efter fibrene er blevet tygget i stykker, transporteres de ned til tyktarmen samt overgangen til blindtarmen.

Her vil fordøjelige fibre passere til blindtarmen, mens ufordøjelige fibre transporteres gennem tyktarmen og bliver til dyrets almindelige afføring. Denne vil under normale forhold hos kaniner ses som helt runde og tørre kugler, gerne med et gyldent skær, og hos marsvin er de i stedet aflange og faste.

I blindtarmen sker den egentlige fordøjelse, og her findes en utrolig diverse bakterieflora, der har til evne at nedbryde fibrene til vigtige bestanddele for dyret. Dette inkluderer blandet andet aminosyrer, vitaminer og frie fedtsyrer, hvoraf sidstnævnte udgør den primære kilde til energi.

Afføring, der bliver produceret fra blindtarmen kaldes caecotrofer eller natafføring. Disse er hos kaninen slimet og sidder i ’klaser’, mens den hos marsvinet ligner den øvrige afføring. Da næring dannet i blindtarmen skal igennem tyndtarmen for at kunne optages optimalt, kræver det, at dyret faktisk spiser sin natafføring. Da dyret spiser disse direkte fra bagenden, ser man som ejer sjældent natafføringen ligge omkring. Derfor bør man reagere på, hvis man begynder at se disse, da det er et tegn på, at der er noget galt.

For at fordøjelsen kan fungere optimalt, skal bakteriefloraen i blindtarmen være i balance. Dette vedligeholdes ved at bakterierne konstant ”fodres” med nye fibre. Det er derfor vigtigt at kaninen eller marsvinet gennem hele døgnet indtager disse fibre, som særligt findes i hø. Hvis indtaget af fibre pludselig reduceres, vil bakterierne mistrives, hvilket giver plads til at andre knapt så gavnlige bakterier kan vokse frem og medføre problemer for dyret.

Dette kan også opstå ved overdreven fodring med sukkerholdige fødevarer (fx gulerødder, bananer eller mysliblandinger), da dette kan gære og dermed forsure tarmen, således endnu flere gode bakterier dræbes.

Når de knapt så gavnlige bakterier vokser frem, kan de for eksempel producere store mængder gas i tarmen, hvilket medfører smerter og nedsat appetit. Der opstår på den måde en ond cirkel, og problemet vil derfor forværres, hvis kaninen eller marsvinet ikke begynder at spise hø som normalt.

Sådan en tilstand er ofte livstruende, og hvis en dyrlæge ikke kontaktes inden for meget kort tid, vil det ofte være for sent. Det er derfor meget vigtigt at dyrlægen kontaktes, hvis dyret ikke har spist i 6-12 timer, og eventuelt før, hvis den samtidig har udspilet eller spændt mave, manglende eller forandret afføring, eller den opfører sig anderledes end den plejer. Inden der er talt med en dyrlæge, bør der ikke opstartes hjemmebehandling med smertestillende eller støttefodring (fx Recovery eller Critical Care), da dette kan forværre enkelte tilstande.

Du kan læse mere om fodring og sygdomme her.