Skal din kanin vaccineres?
Vi anbefaler, at alle kaniner vaccineres årligt i forbindelse med en sundhedsundersøgelse.
Kaniner kan vaccineres mod kaninpest (myxomatose) og kaningulsot (rabbit heamorrhagic disease type 1 og 2) - læs mere om kaninpest her og kaningulsot her. Begge er alvorlige smitsomme sygdomme og ses jævnligt i Danmark hos både inde- og udekaniner. Symptomerne på sygdommene skrider hurtigt frem, og oftest har det døden til følge. Det er derfor vigtigt at vaccinere sin kanin for at reducere risikoen for disse sygdomme.
Man kan vaccinere sin kanin fra 5-ugers alderen, og immuniteten indtræder inden for 3 uger. Efter første vaccine skal kaninen vaccineres 1 gang årligt for at bibeholde immuniteten.