Kastration og sterilisation af katte
Her kan du læse om de fordele og ulemper der kan være ved at neutralisere sin hankat eller hunkat.
Kastration af hankatten
Hvorfor er det en god idé at lade sin hankat kastrere?
Med mindre katten er en racekat, der skal anvendes til avl, vil man gøre sin kat en tjeneste ved at lade den kastrere. En kønsmoden hankat er fuldstændig styret af sine hormoner og det eneste, der interesserer den i hele parringssæsonen, er at finde hunkatte at parre sig med. Derfor strejfer den og kan være væk hjemmefra i lang tid. Den vil involvere sig i voldsomme slåskampe med andre hankatte med deraf følgende bylder og risiko for smitsomme sygdomme, hvor den kan blive smittet med de dødelige sygdomme FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi). Han vil beskytte sit territorium indædt og også her komme i slåskamp, ligesom han vil møde andre med samme intentioner. En stor del af en intakt hankats adfærd er uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiekat. En intakt hankat markerer sit territorium med urinstrint, og den intakte hankats urin er meget mere ildelugtende end den kastrerede kats. Desuden er den intakte hankat meget lidt hjemme. Kort sagt har den kastrerede hankat bedre odds for at leve et langt og sundt liv end den intakte.
Hvorfor man skal vælge kastration?
Man bør lade sin hankat kastrere, hvis den ikke skal bruges til avl. Udover de mange helbredsmæssige fordele er en meget stor og vigtig årsag: Hvert år havner tusindvis af katte på landets internater som uønskede eller herreløse katte, som ingen tager sig af. Mange synes, at kattens selvstændige væsen retfærdiggør at lade dem passe sig selv, selv sørge for mad og avle, men sandheden er, at det er vores tamkatte og vores samfund slet ikke indrettet til. Der findes i virkeligheden meget få reelle vildkatte i Danmark, resten er af den ene eller anden årsag herreløse og har behov for at blive taget hånd om. Ved at lade sin kat være intakt og lade den avle, er man medvirkende til at bringe flere herreløse katte ind i verden. En intakt hankat kan lave killinger, hver gang han møder en hunkat i løbetid. Det kan blive til mange killinger, idet en intakt hankat kan have et meget stort territorium som typisk huser adskillige hunkatte. Desuden kan de før omtalte smitsomme og dødelige sygdomme FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi) florere og vokse sig til et stort problem.
Hvad skal man være opmærksom på ved kastrerede katte?
Stofskiftet kan ændre sig en smule ved kastration, og det er vigtigt at være opmærksom på at hankatten ikke bliver for tyk, men dette løses let ved at administrere foderet anderledes og evt. anvende et kalorielet foder. Det er vigtigt at forebygge overvægt, da denne kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige problemer for katten. Det er desuden vigtigt at fodre sin kat hankat med et kvalitetsfoder som forebygger urinvejsproblemer, herunder dannelse af urinvejssten. Urinvejsproblemer er desværre et alvorligt problem for mange hankatte, men kan undgås ved hjælp af det rigtige foder.
Sterilisation af hunkatten
Ved en sterilisation fjerner dyrlægen hunkattens æggestokke og det betyder, at hunkatten ikke kommer i løbetid og at den ikke kan få killinger. Derudover forhindrer sterilisation sygdomme som livmoderbetændelse og mindsker risikoen for kræft i mælkekirtlerne markant.
Hvorfor vælge sterilisation?
Hunkatte starter med at komme i løbetid i marts–april, og så vil der komme en løbetid med 2-3 ugers mellemrum hele foråret og sommeren, hvis ikke den bliver parret. Hver løbetid varer 4-7 dage, og det går som regel ikke stille af sig. Hunkatten vil mjave højt og vedvarende, rulle over ryggen, gnide sig op ad ting og gøre alt for at få lov at komme ud. Det er anstrengende at bo sammen med sådan en hormonpåvirket kat, og det er også synd for den ikke at kunne følge naturens krav.
Er katten udekat, vil den blive parret af en af de omstrejfende hankatte, og 9 uger efter vil der komme et kuld killinger. Dette kan være en stor oplevelse for familien, men man skal være forberedt på, at der skal findes et nyt hjem til dem, når de er gamle nok til at flytte hjemmefra i 12 ugers alderen. Der kan sagtens komme to kuld i løbet af en sæson, nogle gange tre.
Vil man gerne prøve at have killinger, men gerne selv vil bestemme hvornår, er p-piller en OK mulighed. De skal gives på helt den samme ugedag, og man skal sikre sig, at katten ikke kaster dem op. Vi anbefaler ikke at give p-piller det ene år efter det andet, da der er en øget risiko for kræft i mælkekirtlerne, og det er hyppigt en ondartet kræftform.
Udover de mange helbredsmæssige fordele såsom livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne, er der endnu en meget stor og vigtig årsag: hvert år havner tusindvis af katte på landets internater som uønskede eller herreløse katte, som ingen tager sig af.
Hvad skal man være opmærksom på ved steriliserede katte?
Stofskiftet kan ændre sig en smule ved sterilisation og det er vigtigt at være opmærksom på at hunkatten ikke bliver for tyk, men dette løses let ved at administrere foderet anderledes evt. anvende et kalorielet foder. Det er vigtigt at forebygge overvægt da denne kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige problemer for katten.
Løbetider, hvor tit?
En hunkat kan komme i løbetid ca. hver tredje uge, medmindre hun bliver parret. Hun kan få tre kuld killinger om året. I løbet af et liv kan hun føde ca. 100 killinger.
Hvornår kan man neutralisere katte?
Vi anbefaler at katten skal veje omkring 2 kg. Ulemperne ved neutralisation er, at katten skal gennemgå en operation under fuld narkose. Dette er dog en standardoperation hvor katten kommer hjem igen samme eftermiddag. Læs mere om operationen her.
Udover det anbefaler vi at man får sin kat øretatoveret/chipmærket, når den alligevel er bedøvet, så har man øget chancerne for få den igen, hvis den skulle forvilde sig hjemmefra. Læs mere om vores neutralisations-TILBUD her.