Bedøvelse og operation af hund og kat
Operation og narkose af kæledyr
På Silkeborg Dyrehospital har vi en veludstyret operationsstue. Vi bruger de sikreste former for bedøvelse og overvågning og har stor erfaring i mange forskellige typer af kirurgi, hvilket vi udfører dagligt.
Moderne narkosemidler er meget skånsomme og risikoen for komplikationer er meget lille, men derfor skal hver narkose behandles individuelt og med megen opmærksomhed. Vi tilstræber, at patienten skal være mindst mulig påvirket efter at have været bedøvet.