• Mandag - fredag 8.00 - 17.00
  • Vagtordning efter lukketid 86827000
86827000

Kastration og sterilisation af hunde

At få sin hund neutraliseret er en vigtig beslutning, som kræver, at man har sat sig ind i både fordele og ulemper, da der ikke er ét rigtigt svar på, om særligt tævehunden bør neutraliseres. 

Nedenfor har vi fremlagt de mest centrale emner, som skal overvejes inden neutralisation planlægges, men du kan læse meget mere ved at finde de internationale guidelines vedrørende neutralisation af hunde (WSAVA Spay-Neuter Guidelines). 

Tævehunden

Tæven bliver kønsmoden, når den er 7-12 måneder gammel. Den kommer i løbetid ca. hver halve år og løbetiden varer ca. 3 uger.  

Man bør allerede inden tævens første løbetid gøre sig overvejelser: Ønsker man hunden steriliseret? Hvis man efter grundige overvejelser ønsker dette, bør det gøres mellem 1. og 2. løbetid (4 mdr. efter løbetidens start). Dermed undgås udvikling af mælkekirtelkræft på bedst mulig vis.  

Ved en sterilisation fjerner man æggestokkene (og evt. livmoderen ved tegn på forandringer) kirurgisk. Operationen foregår en formiddag, og hunden kommer hjem samme eftermiddag.  

Fordele:

  • Kommer ikke i løbetid og kan ikke blive drægtig – heller ikke utilsigtet
  • Hunden skal ikke holdes væk fra hundeskov, træning, udstilling eller lignende - modsat intakte hunde, når de er i løbetid
  • Bliver ikke indbildsk drægtig og lægger mælk ned
  • Får ikke livmoderbetændelse, livmoderkræft eller kræft i æggestokkene
  • Risikoen for udvikling af mælkekirtelkræft nedsættes. Tæver der steriliseres inden 2. løbetid har dokumenteret og markant lavere risiko for brystkræft 

Ulemper:

  • Øget ædelyst og øget tendens til at tage på. Dette kan man forhindre ved at skære i foderet (ofte ca. 20%). Er tæven overvægtig, anbefales vægttab inden operationen.
  • Risiko for udvikling af inkontinens (ufrivillig vandladning). Dette kan behandles medicinsk, men livsvarigt. Risikoen øges ved sterilisation inden 7. levemåned.
  • Risiko for pelsforandringer. Enkelte hunde får en mere ulden pels, især røde, langhårede hunde.
  • Især for sterilisation før 1. løbetid øges risikoen for underudviklet skedeåbning og deraf følgende hudbetændelse, knoglekræft (visse racer), forsinket lukning af vækstzonerne i knoglerne med risiko for korsbåndsoverrivning og andre ledsygdomme.
  • Få studier viser, at der kan være en let øget risiko for nogle kræftformer og autoimmune sygdomme. Årsagen er ikke helt klarlagt. 

Hanhunden

Hanhunden bliver kønsmoden, når den er 6-9 måneder gammel. De fleste hunde har det fint uden at blive kastreret. Hos nogle hunde er kastration dog en god idé, og vi hjælper gerne med denne vurdering. 

Det er vigtigt at huske, at kastration kun løser adfærdsproblemer relateret til testosteron. Er man i tvivl, kan vi anbefale en kemisk kastration - et opløseligt implantat, der gives i nakken og har effekt i 6 måneder. Hvis denne har god effekt, bør denne følges op med en kirurgisk kastration, hvor testiklerne fjernes. Kastration bør tidligst foretages, når hunden er udvokset og har gennemgået puberteten.  

Kirurgisk kastration

Ved kirurgisk kastration fjerner man hundens testikler og derved stopper testosteron- og sædproduktionen. Operationen klares på en formiddag og hunden kommer hjem samme eftermiddag.

Kemisk/medicinsk kastration

Kemisk kastration foregår ved at en lille medicinstav indsættes under huden og undertrykker testosteronproduktionen. Effekten svarer til kirurgisk kastration, men aftager efter 6-12 måneder. Den kan derfor bruges ved ønske om senere avl eller ved tvivl om, effekten af kastration.

Fordele:

  • Nedsat seksualdrift og mindre tendens til at urinmarkere, slås og strejfe (kan dog være tillært)
  • Forhudsbetændelse forsvinder for det meste helt
  • Nedsat risiko for forstørret prostata og mellemkødsbrok
  • Ingen risiko for testikelkræft
  • Jagtinstinkt bliver ikke påvirket af kastration 

Ulemper:

  • Ændret ædelyst og øget tendens til at tage på. Dette kan man forhindre ved at skære i foderet (ofte ca. 20%).
  • Risiko for pelsforandringer, evt mere ulden pels. Især røde og langhårede hunde.
  • Især for kastration før puberteten øges risikoen for knoglekræft (visse racer), forsinket lukning af vækstzoner i knogler med risiko for korsbåndsruptur og andre ledsygdomme.
  • Få studier viser at der kan være en let øget risiko for nogle kræftformer og autoimmune sygdomme. Årsagen er ikke helt klarlagt.
  • Risiko for frygtsomhed og aggression, hvis hunden i forvejen er usikker eller hvis den kastreres før den er 1 år gammel.