Tips til problemfri transport af katte


Tips til at gøre transport så skånsomt som muligt for din kat

Herunder finder du nogle tips til, hvordan du kan være med til at gøre transport så skånsomt som muligt for din kat.

Katte elsker rutiner, og bliver let bange, når de pludselig sættes i en uvant situation. Det kan derfor let blive en negativ oplevelse for både din kat og dig, når katten skal transporteres – f.eks. til dyrlægen.

  • Hvis du skal rejse med din kat, skal du først og fremmest bruge et godt transportbur. Vælg et bur, hvor toppen kan fjernes – så er det lettere at komme til katten uden at skulle trække den ud af buret, når du kommer frem.

  • Gør katten fortrolig med transportkassen. Placer kassen med åben dør i stuen, og anbring et blødt tæppe i bunden, der lugter godt af dig og katten. Tæppet skal være så stort eller tykt, at det virker som et skridsikkert underlag i transportkassen. Spray evt. tæppet med feromoner,for at nedsætte stressniveauet hos katten. På Silkeborg Dyrehospital, kan du købe et ”Dyrlægekit” med feromoner og stress nedsættende kosttilskud. Lad kassen stå fremme mindst 3 dage inde den skal bruges, og fodre gerne katten med mad eller godbidder i kassen.

  • Spray igen kassen med feromonermindst 30 minutter inden afgang. Prøv om du med ro, tålmodighed og belønning kan lokke katten ind i kassen. Vil den ikke selv gå derind, pakkes den forsigtigt ind i et håndklæde, og placeres i kassen. Lad katten ”bakke ind” – så går det nemmere :-)
     
  • Hold transportkassen så roligt som muligt, når du bærer det, så katten ikke bliver skræmt af bevægelser og stød.

  • Reager aldrig med vrede på kattens mjaven. Det gør den bare mere bange. Prøv at tale beroligende til katten, men neutral stemme. Du skal IKKE lukke katten ud i bilen! Dette kan resultere i farlige situationer både fra dig, katten, og andre trafikanter.

  • Hvis du rejser i bil, bør transportburet fastgøres med sikkerhedssele eller klemmes fast mellem for og bagsæde.

  • Undgå at lytte til høj musik i bilen.

  • Katte er forskellige – nogle vil holde sig i ro, mens andre bliver ængstelige over det de ser. Vær opmærksom på, hvordan din kat opfører sig. Nogle katte falder til ro, hvis der lægges et tæppe over buret, så de sidder i mørke.

  • Forbered dig på at katten kan blive køresyg, eller at der kan ske små uheld undervejs. Medbring et rent tæppe, hvis katten skulle komme til at tisse i transportkassen.

  • Når du kommer frem til os, så gå straks over i venstre side af vores venteværelse. Dette område er reserveret til katte, og fri for nysgerrige hundesnuder. Placer transportkassen i reolen for endevæggen, så kattens udsyn skærmes og brug gerne et af de tilgængelige tæpper til at lægge over buret.


Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®