Kalm er et kosttilskud som består af aminosyrer og vitaminer. Særligt højt er indholdet af aminosyren Tryptophan. Tryptophan er en del af dannelsen af signalstoffet serotonin i hjernen. Serotonin er med til at styre sindstilstanden og menes hos mennesker at have indflydelse på følelsen af angst.
Studier har vist at Kalm kan hjælpe hunde og katte til at føle mere ro i flere forskellige situationer og forebygge negative associationer med bl.a. lyde. Kalm fås som tabletter, som mikstur og i en speciel gel til katte. Kalm kan med fordel bruges sammen med Adaptil.
Jul og nytår er for mange en festlig tid med gæster, pynt, musik og fyrværkeri. For nogle af vores kæledyr er denne periode en meget stressende tid. Forandringer i dufte, lyde og familiens forventningsfulde, og måske lidt stressede adfærd, påvirker nogle dyr og udløser utryghed, stress og i nogle tilfælde ligefrem angst.
Gennem tiden er man blevet opmærksom på, at forskellige naturligt forekommende aminosyrer, peptider og vitaminer har gavnlig effekt på dyrs adfærd. De understøtter hjernens egen produktion af signalstoffer, og er med til at give dyret en indre ro og overskud til at modstå de ydre påvirkninger.
Kalm kan anvendes i alle situationer, hvor dyret oplever stress, utryghed, nervøsitet og angst.
Kalm kan anvendes dagligt eller ved særlige begivenheder, som dyret erfaringsmæssigt reagerer på. Bør tildeles 1-2 timer før den forventede begivenhed.
Anvendes Kalm over en længere periode, kan doseringen nedsættes til det halve, afhængigt af dyrets behov. Ved behov kan doseringen lejlighedsvis igen øges til vejledende dosering. Kalm kan gives med eller uden foder eller direkte i dyrets mund.