Mathilde Hovgaard
Dyrlæge
Email: [email protected]
Jeg blev ansat i september 2023, efter min gamle arbejdsplads, Virklund Dyreklinik, desværre blev lukket.
Heldigvis blev jeg hurtigt ansat af Silkeborg Dyrehospital, hvor jeg nu stortrives.
Jeg har derfor haft hele mit arbejdsliv i smukke Silkeborg, hvor jeg også bor med min mand, mine børn og min dejlige Löwchen, Kaia.
Jeg har en særlig kærlighed til katte og stor interesse i, hvordan vi håndterer dem for at mindske stress, samt hvordan vi bedst muligt hjælper dem i forhold til de sygdomme, de ofte er gode til at skjule for os. Jeg holder dog meget af at arbejde med alle slags dyr og finder stor interesse i medicinsk udredning, hvor man får lov til at lege "detektiv" og holde sig opdateret på den nyeste viden.
Jeg elsker at rejse og har rejst en del i forbindelse med dyrlægeuddannelsen. Jeg har blandt andet arbejdet som frivillig i fem uger på et velgørenhedsdyrehospital i Thailand, hvor jeg bl.a. neutraliserede gadehunde og -katte. Jeg har også været i Kenya som en del af et større projekt, der havde til formål at beskytte de vilde dyr så vidt muligt fra indflydelse fra Masaiernes vogterhunde, herunder forebyggelse af sygdomssmitte og neutralisering.
På hjemmefronten er der altid gang i den med to små børn, hund og et landsted med masser af projekter — og forhåbentlig snart en flok høns. At sidde stille er absolut ikke min stærke side.