Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Pernille Gjørup Kirkegaard

Dyrlæge 2022
Email: [email protected]

Under min uddannelse til dyrlæge har jeg altid haft stor interesse for kæledyr og medicinske sygdomme. Derfor fik jeg under studiet arbejde på Overgades Dyreklinik i Odense, hvor jeg kunne overføre min viden fra studiet til praksis. Her var jeg blandt andet med til at udvikle deres kompetencer inden for behandling af kaniner, hvilket er en af mine store interesseområder.

Siden jeg startede på Silkeborg Dyrehospital i januar 2022 har jeg ligeledes arbejdet på at gøre hospitalet “Rabbit Friendly” og bidrager nu med den nyeste viden til behandling af kaniner. I 2023 blev jeg efter mange kaninkurser certificeret som kaninkyndig dyrlæge af organisationen Frikanin. Da jeg har stor interesse i udredning og behandling af medicinske sygdomme hus hunde, katte, kaniner og marsvin, er jeg i januar 2024 påbegyndt en masteruddannelse i intern medicin på Københavns Universitet (Master of Companion Animal Clinical Science Internal Medicine). Denne forventes jeg at være færdig med i 2028, således jeg her ville kunne varetage avancerede intern medicinske udredninger og modtage henvisninger heri. Desuden har jeg taget efteruddannelse i ultralydsscanning.

Jeg er opvokset i Viborg med marsvin og katte, og da mine forældre ikke ville give mig flere dyr, tog jeg gerne venner og naboers hunde og kaniner i pasning. Heldigvis har jeg nu fået min egen golden retriever, Muffin, og arbejder hårdt på at overtale min kæreste til at få flere dyr. Vi bor tæt på dyrehospitalet i vores hus, som vi er i gang med at renovere. Desuden elsker jeg at løbe i naturen rundt omkring i landet, hvor jeg suger de flotte omgivelser til mig.

 

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®